Events​

Italy & Italy og Ciao Vino indbyder til eksklusiv

Amarone aften.

​​Onsdag den 25. november 2015 kl. 18.30 på Italy & Italy

​Maurizio og Brian indbyder til Amarone aften i særklasse i restaurantens hyggelige lokaler. Maurizio og hans dygtige, italienske kokke vil igen trylle og kreere deres kendte gourmetmad, som du kan nyde til vinene. Du bliver forkælet med mad og vine af høj kvalitet og det hele serveret som altid med et smil. Aftenen vil starte med en velkomstdrink.

​Brian har fået nye vine hjem fra sine producenter i Italien, og denne gang skal vi smage på 2-3 Amarone fra Accordini, Corte San Benedetto og Boscaini. Vi smager også 3-4 Amarone Riserva fra blandt andet Latium, Corte San Benedetto og San Cassiano. Amarone Riserva er en Amarone, som kun produceres i de gode høstår, hvor druematerialet er til det, og den er i en særlig klasse.

​Latiums Amarone Riserva ”Due Mori” 2008 er en af disse, efter mere end 66 mdr. på egetræ og mindst 1 år på flaske er den nu klar til salg og drikkeklar.

Under vinsmagningen vil Brian fortælle om de forskellige vine, og Maurizio vil - som han plejer - fortælle om maden hertil. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål omkring både vine og mad.

​Prisen for dette eksklusive arrangement er kr. 695.- pr. person.

​​

Tilmelding sker til Italy & Italy på mail ristorante@italy-italy.dk eller tlf. 57615353 senest d. 20. november 2015. Begrænset antal pladser.

​​

Vi er klar til at modtage din bestilling J

​​

Onsdag den 4. november 2015 kl. 18:00

Kære gæst,

​Onsdag den 4. november 2015 kl. 18:00 vil vi tilbyde dig en særlig oplevelse af musik, sang og mad!

​Den sprudlende, sangglade og feminine trio Danish Delights alias Dorthe Elsebet Larsen, Cille Ebling og Pernille Madsen, vil synge og optræde for dig i et forrygende og festligt show.

Trioen akkompagneres ved klaver af Knud Rasmussen.

​Prisen for aftenen er kr. 650,00 og inkluderer som sædvane velkomstdrink med appetizers, 3 retters menu og kaffe. Øvrige drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

​Billetter til denne operaaften sælges efter ”først til mølle”.

​Hvis du kunne tænke dig at deltage i denne dejlige aften, bedes du ringe 57 61 53 53, skrive en mail til ristorante@italy-italy.dk eller komme forbi restauranten for at tjekke, om der er ledige pladser og derefter indsætte beløbet på vores konto i Nordea, reg.nr. 2520, konto 2551 359 037 - skriv venligst ”OPERA” efterfulgt af efternavn.

Hvis du ønsker nærmere aftale om billetkøb eller betaling, kontakt os da venligst pr. telefon.

​Vi glæder os til at høre fra jer.

​​

Torsdag d. 10. april kl. 18:00, Jazz aften!

Vi byder indenfor til en hyggelig aften i den gode musiks navn, spillet op af den københavnsk baserede Rasmus Juncker-kvartet - fire talentfulde unge jazzmusikere, der vil spille traditionel og afslappet jazz hele aftenen.

Onsdag d. 30. april kl. 18:30, Vinsmagning. Vine fra Veneto/Amarone og Gourmet menu. kr. 595,00

Der skal blandt andet smages på Amarone fra Igino Accordini, Latium Morini, San Cassiano, Corte San Benedetto og Boscaini.

Torsdag d. 15. maj kl. 18:00, vil vi tilbyde Jer en farverig oplevelse af musik, sang og mad!

En fantastisk trio med to tenorer og en sopran, Dorthe Elsebeth Larsen, John Venning og hr. Jensen, har et forrygende og festligt show klar til jer.

Akkompagnementet ved klaveret er i Knud Rasmussen regi.

Prisen for aftenen er kr. 650,00 og inkluderer som sædvane, velkomstdrink med apetizers, 3 retters menu og kaffe, men ekskl. vine.

Torsdag den 22. Maj 2014 kl. 18:30, Vinsmagning Italiens Kongevine og prinser, kr. 595,00

Der skal blandt andet smages på Amarone og Il Mio Corte Igt, fra Corte San Benedetto i Veneto, Barolo og Barbaresco fra Giribaldi i Piemonte, Brunello og en supertoscaner fra Poggio Primo, Toscana.​

​Torsdag d. 12. juni kl. 18:30 "kvinde kend din vin" kr. 395,00

Få en hyggeaften med veninderne og ud over god mad og vin, kan i lære at smage på vin, uden det forstyrrende element, nemlig os mænd, en aften hvor du kan spørge om alt.

​Denne aften vil vi guide jer igennem det at smage og bedømme en vin, give masser af gode råd om italiensk vin og mad.

Tirsdag d. 17. juni kl. 18:00. Winemakers dinner, kr. 595,00

Valpolicella vinproducenten Fasoli Gino som vil præsentere hans vine.​

Onsdag den 5. november kl. 18:00vil vi tilbyde jer en farverig oplevelse af musik, sang og mad!

En fantastisk trio med sopran Dorthe Elsebeth Larsen, tenor John Venning og, ja så har vi været så heldige igen at få Amin Jensen til at komme og synge for jer.

De 3 har et forrygende og festligt show klar.

Akkompagnement ved klaveret er i Knud Rasmussens hænder.

Prisen for aftenen er kr. 650,00 og inkluderer som sædvane velkomstdrink med appetizers, 3 retters menu og kaffe, ekskl. vine.

Billetter til denne operaaften sælges efter ”først til mølle”. Hvis I kunne tænke jer at deltage i denne dejlige aften, bedes I indsætte beløbet på vores konto i Nordea,

reg. 2520, konto 2551 359037, skriv venligst ”OPERA”efterfulgt af navn.

Du kan også komme forbi restauranten for at købe billetter eller kontakte os pr. telefon eller mail, så kan vi aftale nærmere.

Vi glæder os til at høre fra jer.

NB: Som ovenfor skrevet er det først til mølle, så tøv ikke med at slå til, det går som regel stærkt…

​Italy & Italy Ristorante   ​​»   Torvet 1C   »   4100 Ringsted   ​​»   Telefon: 57 61 53 53   »   CVR-nr.: 17363891   »   E-mail: ristorante@italy-italy.dk